Hack'n'Slash!
De ligheder der er mellem Dante’s Inferno og God of War, er efterhånden blevet diskuteret til ukendelighed, så lad os bare slå fast at de to spil minder en del om hinanden (læg selv passende tryk på ”del”). Dante gør brug af kombofokuseret kamp, der veksler mellem brug af lette og tunge angreb. Ved første øjekast virker lette og tunge angreb relativt adskilte, men lidt eksperimentering afslører hurtigt at kampsystemet er langt mere fleksibelt. Komboer kan typisk blandes som man selv ønsker og det er nemt at kæde adskillige komboer sammen og for alvor slippe Helvede løs (høhø...). Kamp i luften viser sig fra en uventet effektivt side og det er muligt at hænge længe i luften og rive en stakkels dæmon rundt fra side til side og skære ham i skiver imens.
Spillet er Hack’n’Slash i sin reneste form og du kommer til at straffe både X, Y og B anseeligt, før spillet er slut. Dog indeholder kampsystemet tilpas meget variation til at det altid er fedt at slås mod dæmoner, ligesom visse dæmoner kræver at du tilpasser din kampstrategi før de kan overvindes. Yderligere vartiation kommer i at finde forskellige relikvier, der gør at Dante f.eks. tager mindre skade eller at visse angreb ikke kan blokeres. Spillet har sit primære fokus på kamp og heldigvis kan kampene sagtens bære spillet fra Limbo og hele vejen ned til Forrædderi. Specielt når spillet tilbyder noget af det mest brutale vold siden God of War. Det bliver bare aldrig kedeligt at skære dæmoner op på langs, eller rive dem midt over med hænderne.
Dante bekæmper Helvede med Dødens le og Beatrice’s kors og begge våben er lige nyttige og effektive i kamp. Derudover modtager han visse magiske angreb undervejs, men han fokuserer primært på sine to våben. Begge våben starter ud med et udvalg af angreb, men ikke mere end at du hurtigt begynder at lede efter opgraderinger. Spillet tilbyder et opgraderingstræ til netop dette formål, der bruger faldne fjenders sjæle som valuta. Træet har en Hellig og en Ugudelig side, der fokuserer på henholdsvis korset eller leen. Du støder på massevis af dæmoner, der enten kan fordømmes endnu mere til Helvede, eller forløses til Himlen. Jo mere du fokuserer, jo mere får du adgang til i den tilsvarende side i opgraderingstræet. Du vil dertil møde ”kendisser” i diverse Helvedescirkler, så som Pontius Pilatus og Hunnerkongen Atilla. De kan også fordømmes eller forløses, hvorved du optjener bonus sjæle.
Opgraderingstræet indeholder tilpas mange opgraderinger til at der altid er noget nyt at se frem til, men fordelingen af nye egenskaber synes en smule skæv. De sjovere muligheder findes i de laveste lag, mens de dyreste en er smule skuffende. En ny angrebskombo med leen (tredje lag) er langt mere belønnende end at fjender pludselig giver lidt ekstra mana når de dør (syvende lag). Det kan anbefales at prøve spillets Ressurection-del, der lader dig spille spillet igen, med alt hvad du havde fra forrige gennemspilning. Hermed kan du gå op i begge sider af opgraderingstræet og virkelig låse op for Dante’s fulde potentiale
