Tilbage i 2008 udkom PC-versionen af Biowares Mass Effect, et ualmindeligt ambitiøst rollespil. Det bød på klassisk rollespil, krydret med virksomme 3. persons shooter-elementer og blev en stor succes. Nu er den længe ventede efterfølger omsider landet og hypen omkring spillet er mildt sagt enorm. Kan det leve op til hypen, eller må det se sig slået af forventningens glæde?
Menneskeheden trues
Mass Effect 2 (ME2) begynder nogenlunde hvor forgængeren slap. Shepard er med sin besætning ude og rense galaksen for de sidste rester af Gethmodstand. Der går dog meget få minutter før historien leverer en stenhård knytnæve durk i solar plexus på spilleren. Jeg vil ikke afsløre specifikke detaljer, men introen er både eksplosiv, intens og efterlader spilleren komplet målløs. Når spillet tager sin virkelige begyndelse finder Shepard sig selv i Cerberus’ tjeneste, en organisation anført af den mystiske Illusive Man, hvis formål er at beskytte og fremme menneskeheden for enhver pris.
Netop menneskeheden er under angreb overalt i galaksen. En antropomorfisk insektrace kaldet The Collectors bortfører hele menneskekolonier og det er op til Shepard at stoppe dem. Han kan ikke gøre dette alene og må derfor samle sig en ny besætning, da den gamle er spredt for alle vinde. Hans samarbejde med Cerberus gnubber Alliancen mod hårene og derfor står Shepard og hans hold alene om at stoppe Collector-trusslen og finde ud af hvad deres motivation er.
ME2 er ikke en fortælling om en mystisk og ukendt fjende, ligesom den ej heller gør brug store twist undervejs. Man har til alle tider et klart mål for øje, der virker som glimrende motivation til at samle sit nye hold. At indsamle nye holdmedlemmer er hvad størstedelen af spillet handler om og det fører spilleren rundt i galaksens mange afkroge og introducerer mange forskellige personligheder. Dog sørger historien for at den overordnede konflikt aldrig bliver glemt. Spillet bryder jagten på holdmedlemmer op med uundgåelige historiesegmenter, hvor Shepard får Collectors tættere på livet end han bryder sig om. De gør et glimrende arbejde med at fastholde motivationen med at samle det nye hold og at binde hele historien sammen i sidste ende.
