Til indholdet

Slipstream guide til Windows XP Service Pack 2

Nu hvor Service Pack 2 til Windows XP endelig er blevet færdig, er det blevet tid til en lille "slipstream" guide her på Daily Rush.

Note: Denne guide er voldsomt udateret. Hvis du skal slipstreame dit Windows XP til en nyere service pack, kig i stedet på nlite. Tilsvarende kan vlite bruges, hvis du skal slipstreame Vista.

To slipstream or not to slipstream

At lave en "slipstream" vil sige, at man opdatere sin originale Windows XP cd, med filerne fra SP2, således, at man automatisk installere Windows XP med SP2 næste gang man installere Windows XP. På den måde sparer man den tid det tager at opdatere sin Windows efter installationen, og skulle det blive nødvendigt for Windows at genskabe nogle filer fra installation cd’en, så er man sikker på at det er SP2 filer der bliver smidt ind på ens maskine igen. Man undgår også at blive angrebet af vira eller orme som leder efter ikke-opdaterede computere og angriber dem så snart de kommer på nettet.

Slipstreaming - de indledende manøvre

Før vi kan give os i kast med at slipstreame, skal vi først have fat i følgende:
  • En original Windows XP / Windows XP SP1 cd.
  • Service Pack 2 i "Network Install" version (kan hentes enten fra Daily Rush eller direkte hos Microsoft). NOTE: Har du en dansk Windows XP, skal du sørge for at få fat i den danske SP2, den engelske SP2 kan ikke slipstremes ind i en dansk Windows XP.
  • Et brænderprogram med mulighed for at skrive ISO filer.
  • CDIMAGE.EXE og en bootsektor til vores nye cd. Vi har lavet en lille pakke med begge dele inklusiv et lille script som gør det let at generer en ISO fil.
  • Omkring 1.5 gb fri harddisk plads.