Need For Speed: Most Wanted Preview
En legeplads uden lige
Efter et par år, hvor den gamle hæderkronede Need For Speed-serie har haft afstikkere i alle mulige retninger med forskellige underkapitler, har man hos EA endeligt overladt stafetten til Criterion Games. De leverede det fornemme Hot Pursuit i 2010 (Dennis kaldte det ”et af årets bedste og mest fartfylde racerspil”) og har nu taget hul på en gammel klassiker, Most Wanted. En måned før spillets udgivelse inviterede EA os til Stockholm for at se på denne og det nyeste Medal of Honor.Selvom man i introduktionen inden spillet skal høre Matt Webster fra Criterion tale om de nye veje, som de tager med det nye spil, så kan Criterion ikke fornægte sig deres spilarv, som indeholder Burnout-serien. Førstehåndsindtrykket er umiddelbart, at man sidder med en sammensmeltning af de to spil, hvor man har farten og de lækre biler fra Need For Speed og en masse spilelementer fra Burnout, hvilket bestemt er anderledes og friskt. Spillets introduktion sætter stemningen med en svævende sekvens med flot solnedgang og et energisk nummer af Muse for at zoome ind på en bil i fart, som man gnidningsfrit får styringen over. Spillet bruger utroligt lidt tid på at forklare sig selv, og efter en kort introduktion ved du alt, hvad du har behov for at vide. Du har nu Fairheavens åbne vidder foran dig og er fri til at opsøge forskellige gaderæs, som alle er variationer over løb, hvor det handler om at komme først. Matt Webster gjorde det meget tydeligt for os inden, at man har grebet det anderledes an i måden, hvorpå man opsnuser nye fuldblodsracerbiler, og samtidig med vilje har fyldt spillet med et hav af distraktioner. Sidstnævnte binder sig blandt andet til Autolog, men man har fyldt Fairheaven med et hav af miniudfordringer, som tigger som at blive løst. Det kan være skilte, som skal smadres, stunts som skal udføres ved ramper eller fartfælder, som måler ens fart. Når farten bliver målt, så noteres den i Autolog, og du kan så se, hvor hurtigt dine venner har passeret samme fartfælde. Aldrig har det været så fedt at blive blitzet!
| Næste side » |

