Undertegnede har fået nok. Jeg ville ikke længere lænse min pung for forskellige udvidelser til alle mine spil, med mindre at de stiller mig noget i udsigt, som ikke burde være inkluderet i den oprindelige spilpakke. EA, det er jer, som jeg kigger ondt på!
Da far var ung...
Anledningen til denne klumme er, at EA har lanceret en Premium-service, som jeg måske ender med at kaste penge efter, men med alle fibrene i min krop stritter imod indtil videre. Jeg er ikke faldet for fristelsen, selvom jeg elsker Battlefield og gerne betaler for nyt indhold. Men alt er ikke længere rosenrødt, når snakken falder på udvidelsespakker, som ekstra indhold var kendt som i "gamle dage". I disse digitale tider kaldes udvidelserne for DLC (Downloadable content). DLC dækker i min bog over alt muligt indhold, som man kan hente ned på sine forskellige enheder.
Jeg vil over fem punkter nu omridse min utilfredshed med bl.a. EA og Activison, og ud fra de fem betragtninger samlet forsøge mig med en konklusion om, at DLC har mistet sin uskyld. For grundtanken bag DLC er oprindelig meget uskyldig, da udviklere og fans i sin tid ville udvide spillenes univers. I de gyldne gaming-tider var deres anstrengelser som regel gratis for andre, mens enkelte udviklere udgav større udvidelser (Blizzard, id Software, Electronic Arts, etc.). Mens der på PC’en opstod der med internettet kæmpe communities, som skabte fantastiske ting helt uden griske bagtanker (Counter-Strike), så blev resultatet nogle helt andet på de lukkede konsolplatforme, som i dag står for en stor del af verdens spilsalg.
1. Uskyldigheden braste og blev en glidebane
Jeg vil gerne starte med at udvælge nogle få blandt mange skyldige, som har været med at sende DLC en tur i grøften. Microsoft skal nævnes, fordi de ikke ville tillade gratis DLC til Left for Dead-serien,
selvom udvikleren ønskede det. Det virkede som om, at de ikke var tilfredse med, at folk både betalte for et fuldprisspil og et abonnement til deres online-service. Fra den dag af var banen kridtet op, og dermed var der ingen grænser for, hvad udgiverne kunne forlange for indhold, som i gamle dage (!) var gratis.
Det blev engang anset som kutyme og en formildende gestus, at man sendte nyt indhold ud til masserne, som havde støttet selskabet ved oprindeligt at købe spillet. Activision skal nævnes, fordi de med deres Elite-service skabte et A- og B-hold, hvor førsteholdet får lov til at spille på de nye baner før andre. Det virker ekstremt elitært på mig, og det skuffede mig gevaldigt, at EA og DICE hoppede med på den vogn med deres Premium-service til Battlefield 3. Man kan diskutere, om man reelt får en fordel af de forskellige services, men at man lader nogle komme til før andre, er ildeset hos mig.
