Singleplayer sparker nu røv!
Vi fik først lov til at se og senere spille to missioner fra singleplayer-delen af Battlefield Bad Company 2. Ifølge producer Gordon van Dyke har DICE gjort et enormt arbejde ud af spillets visuelle og lydmæssige fremtoning, således spillerne kan fordybe sig og leve sig ind i oplevelsen i meget højere grad end det første spil. Og således er nethinden den første kropsdel, der bliver glædeligt overrasket. Visuelt har spillet udviklet sig enormt siden etteren, og alene udsigten ud over den gemte landsby i junglen og det knejsende bjerg i baggrunden sender små signaler af begejstring igennem hjernen.
Det er dog intet imod det knockout-punch trommehinden modtager, da den første salve bly sendes af sted. Hvor forgængeren toppedes med Call of Duty 4: Modern Warfare om den bedste lyd, blæser Battlefield Bad Company 2 alt og alle af banen. Lyden af geværerne er simpelthen så skarp, at man føler den helt ind i sit kranium. Gordon van Dyke kunne også fortælle begejstret om, at netop lydsiden er noget af det, DICE er mest stolte over. Ifølge Gordon har DICE faktisk et af de mest omfangsrige lydbiblioteker, optaget fra rigtige håndvåben, sprængstoffer og andet krigsmaskinel, så som tanks og helikoptere.
Den korte præsentation af singleplayer-delen modtager bifald fra alle i salen, hvoraf flere af de tilstedeværende journalister var tydeligt overraskede over, hvor anderledes spillet virkede i forhold til forgængeren. Det kriblede i hænderne for selv at få lov til at uddele øredøvende øretæver, hvilket vi alle fik mulighed for kort tid efter. Her følger en kort fortælling af min oplevelse…
Landsbyen ligger stille hen i den tætte og fugtige jungle. Langsomt lister jeg, Marlow, af sted sammen med Haggard, Sweetwater og Sarge. Længere fremme står to soldater og holder vagt. Jeg løfter geværet op og sigter igennem mit Acog-scope. Med to præcise og øredøvende salver falder fjenderne til jorden. Den før så tomme landsby vrimler pludselig med fjendtlige soldater og vores eneste mulighed er at søge dække bag en lang stensætning, hvorfra vi tager kampen op imod de seks til otte soldater, der nu åbner ild fra en nærliggende bambus bygning. Jeg rejser mig lynhurtigt op, tager sigte… ”BOOM! Headshot”… den første fjende synker til jorden i en regn af blod. Inden jeg kan suge tilfredsstillelsen ud af det rene skud, eksploderer stensætningen og fjerner alle muligheder for dækning.
Det bedste forsvar er som sagt et angreb, så Haggard finder et raketstyr frem og sprænger fjenders bambusbygning i luften i et festfyrværkeri af ild, røg og flyvende vragstykker. Ud af røgen vælter to brændende og skrigende fjender. I stedet for at gøre en ende på deres lidelser, lader jeg svinene brænde langsom ud, indtil skrigene forstummer og de ligger livløse på jorden som to forkullede grillpølser dagen efter en god havefest. Resten af missionen byder på bagholdsangreb, gidseltagninger, kampvogne og en funfactor der er helt i top sammen med intensiteten.
