Til indholdet

Kane & Lynch 2: Dog Days preview

Vi var sidste torsdag en tur forbi Kalvebod Brygge, hvor danske IO Interactive har til huse. Vi var blevet inviteret til en lille lukket demonstration af deres kommende Kane & Lynch 2: Dog Days og vi blev bestemt ikke skuffede.

En tilbagevenden til det hardcore

Det er efterhånden lige over to år siden vi først stiftede bekendtskab med Kane & Lynch. De to har aldrig været blandt guds bedste børn og har siden fundet sig til rette i det hektiske Shanghai. Lynch har fået hyre for den britiske kriminelle "Glazer", og der går ikke længe, før han får Kane med på den idé. Det hverken værre eller bedre, end at de kommer til at skyde datteren til en af byens store kanoner. Så tager spillets historie for alvor fat derefter.

Intensitet og "grittyness"

IO interactive har med Kane & Lynch 2: Dog Days taget en lidt anden tilgang til tingene. Holdet bag spillet var på en ganske stor research-tur til Shanghai for at fange stemningen og især se på "locations", som de kunne benytte som en ganske aktiv spiller i spillets helhedsudtryk. De har sågar lavet en intern "vibe-video" (som vi fik vist), som skulle sikre at hele holdet var på bølgelængde.
Billede Billede
IO har ligeledes brugt tid på at undersøge, hvordan konflikter opstår på gadeplan. De har set film igennem med spontan vold, for at benytte som en komponent i spillets AI. Netop den tilgang bidrager med et øget spænding og intensitet. Spilleren kan ikke altid forvente, at scriptede begivenheder udspiller sig som først udtænkt. Det er første gang en sådan metode helt bevidst er brugt i et spil.

Snavset og kaotisk kameraføring

BilledeSpillets visuelle side understøtter netop den tilgang. Du får ikke et solbeskinnet Shanghai at se. Der er tale om en mørk, tåget, regnvåd og hektisk udgave af byen. Vi fik vist nogle af de første billeder IO Interactive havde med hjem fra den første tur til byen og det var bestemt ikke noget byens turistråd ville være stolte af. Du har måske allerede set de to "virale" trailers, som IO Interactive spyttede ud sidste år og de fanger spillets udtryk ganske godt. Selve grafikken er rå og kameraføringen har fået et lille strejf af dogme-optik. Alt sammen med til at hæve spillets intensitet og rå følelse.

Multiplayer for masserne

Når Kane & Lynch 2: Dog Days udkommer i løbet af andet kvartal i år (PC, Xbox 360 & PlayStation 3), vil spillet byde på online co-op multiplayer. Det er nyt i forhold til sidst og har været blandt de største ønsker fra fans af det første spil. Som vi allerede har rundet, er spillets AI denne gang blevet langt mere agressiv og der skal mere til at nedlægge dine fjender (down not dead-princippet). Dertil har spillets cover-system fået sig et gevaldigt pift, hvilket vi fik demonstreret ganske tydeligt på "Restaurant-banen". Også måden du sigter på og selve dine skud føles anderledes og ganske tydeligt forbedret.
Billede Billede
Der er næppe nogen tvivl om at Kane & Lynch 2: Dog Days vil appelere til den typiske Daily Rush-læser i langt højere grad end det var tilfældet med etteren. Der er tale om et spil som er synes vokset og modnet. Efter IO interactives Mini Ninjas, synes Kane & Lynch 2: Dog Days at læne sig langt mere op ad de første Hitman-spil, som mere end noget andet var med til at sætte IO Interactives på verdenskortet. Spillets hovedpersoner er på ingen måde helte i den mere bredde forstand, og fordrer et mere interessant gameplay og plot, hvor du som gamer er tvunget til at tage stilling til de to gale menneskers gøren og laden. Vi vender tilbage med mere omkring spillet så snart det kan lade sig gøre og tager gerne et par ture mere ud til den københavnske havnefront.

Se mere: Kane & Lynch 2: Dogs Days galleriet.