PostDK - hvordan stiller det mig?
|
YourDestiny Bruger 237 indlæg |
#0
I får lige hele historien først, selvom den er lidt lang. Here goes... Jeg har bestilt en ny cykel i Tyskland, som er sendt i mandags med DHL. Jeg sporer den fint indtil den rammer Danmark onsdag, men ser så til min store overraskelse torsdag at pakken pludselig er blevet leveret. Her bliver jeg naturligvis nervøs, da jeg ikke har set skyggen af pakken. Den er sendt til min firmaadresse, med mit navn og firmanavn på. Jeg ringer så til PostDK som åbenbart håndterer DHL pakker fra Tyskland og får i først omgang fat i en mindre behjælpelig dame, som fint kan se at pakken er leveret, og hun sender mig så deres interne T&T inkl. billede af underskrift, der er brugt ved levering. Problemet er bare at underskriften er utydelig og ubrugelig. Hun foreslog mig at jeg forhørte mig hos naboerne osv. Efter samtalen går jeg rundt til alle de omkringliggende kontorer og spørger om de har modtaget en stor pakke. (Den vejer 14 kg og er 1.5 m lang og 1 meter høj. Ville være svær at overse) Det har de dog ikke. Herefter ringer jeg så igen til postDK, og får nu fat i kundeservice i stedet for et posthus. Damen kan sagtens se der er noget galt med pakken, fordi de normalt har billeder af alle pakker, men ikke af min. Hun mente så at den måske var fejlmeldt eller lign. Hun ville så ringe til distributioncentret og forhøre sig, om den var gået igennem. Ellers ville hun prøve at kontakte postbuddet for at høre, hvor han havde gjort af den. Igen det er en ret stor pakke, som han helt sikkert ville kunne huske. Hun lovede at ringe tilbage mandag. Mit spørgsmål er så, hvordan er jeg stillet hvis pakken ikke kan findes igen? Udover det så synes jeg det er ****ing utroligt man udleverer sådan en stor pakke uden at tjekke ID eller lign på personen. Der er vel en grund til man skal vise ID når man henter på posthuset. JESUS altså... |
Skriv kommentar
For at skrive kommentarer, er det påkrævet, at du er registreret Daily Rush bruger og at du er logget ind.
Kommentarer
Bruger
3464 indlæg
Bruger
2721 indlæg
Bruger
237 indlæg
Og det mere "personlige" perspektiv i det, er at jeg har ventet 3 uger på den nu. Så det ville være pisse ærgerligt hvis de først skal til at sende en ny dvs. 3 uger mere.
Bruger
2721 indlæg
Skulle jeg gætte vil jeg tro der blot er byttet om på sporings sedlerne idet pakken er for stor til at en tredje part gladleligt tager imod den
Bruger
237 indlæg
Både min DHL sporing og min postDK sporing, som er 2 forskellige numre, angiver levering som samme tidspunkt. Alternativt er jeg ude i at det bare er en der har hapset den til sig selv.
Bruger
233 indlæg
Som gammel pakkeomdeler må jeg sige at vi bare afleverer pakken til en af dine kollegaer, selvom dit navn står på. (Vi skal bare hurtig videre)
Så, hvis en af dine kollegaer har taget den med hjem, ser det mindre godt ud for dig.
Har en af post danmark's medarbejdere taget den med hjem(som nogen gange sker), får du selvfølgelig hele cyklen erstattet.
Mvh endless
Bruger
10442 indlæg
Lyder mærkeligt med en udetydelig underskrift, hvis jeg nogengang når jeg lige er stået op posten kommer, så skal jeg da skrive den igen indtil den kan læses.
Det hele der lugter da bare langt væk af en medarbejder der lige kunne bruge en cykel.
Bruger
2558 indlæg
Bruger
6708 indlæg
Du har umiddelbart ingen grund til bekymring, heller ikke selvom at du har bestilt en cykel fra Tyskland.
Da der er tale om et internationalt forbrugerkøb så finder Romkonventionen anvendelse.
Og da du er forbruger, så skal loven anvendes i det land hvor der er nærmeste tilknytning.
Ud fra det du beskriver, så lægges der vægt på, at du er dansk statsborger, at cyklen skal benyttes i Danmark, samt at din bestilling er foretaget hjemme i Danmark.
Derfor finder den danske købelov anvendelse på problemet.
Da du i dette tilfælde rigtigt nok er forbruger, jf. KBL § 4a, så anses leveringen først for at være sket når den er i købers besiddelse, jf. KBL § 73.
Vedr. besiddelsen er det vigtigt at sondre mellem levering og overgivelse(Besiddelse).
I dit tilfælde, som forbruger, så er almindelig levering IKKE nok.
Du skal som forbruger have den fysiske og faktiske rådighed over genstanden før der er sket levering. Med andre ord skal genstanden være i din besiddelse.
Og § 73 er præceptiv, dvs. den kan ikke fraviges til skade for forbrugeren, så hvis sælger påstår der står andet i en aftale i har indgået stiltiende, ved at du har købt ved ham, så er aftalen delvist ugyldig kan du informere ham om. Så har du som klar hovedregel krav på at få dine penge tilbage, evt. krav på opfyldelse af aftalen, og få sendt en ny cykel, UDEN et nyt fragtgebyr.
Det er i dette tilfælde sælgers problem og risiko, at PostDK/DHL har udleveret pakken til en anden person. Den konflikt er mellem dem.
Du skal rette henvendelse til sælger indenfor rimelig tid (2 mdr.), og reklamere over at du ikke har modtaget din vare. Sælger er derefter forpligtet til at sende en ny. Bemærk at han i dette tilfælde ikke kan kræve penge for en ny forsendelse.
Sig endelig til hvis der er mere du vil vide.
Hvis du finder ud af hvem der har taget din cykel, så skal du vide at du kan vindicere den ifølge tingsretten, jf. Danske lov 6-17-5, da tyveri/underslæb er en stærk indsigelse.
Ekstinktion kræver særlig betydelig passivitet/uforsigtighed/legitimation. Og der tages stort hensyn til at du ikke er bekendt med hvem der har taget cyklen, indtil du bliver bekendt med hvem det er.
#6
"Så, hvis en af dine kollegaer har taget den med hjem, ser det mindre godt ud for dig."
Sludder!!! Det er sælgers ansvar.
Bruger
2721 indlæg
Bruger
6708 indlæg
Jeg har kigget lidt på bike-discount.de betingelser vedr. køb ved dem.
Der står intet om lovvalg i tilfælde af at forsendelsen bliver væk.
Tilgengæld kan jeg se at du ved dit køb har accepteret forsendelse der svarer til den danske købelovs § 10.
Altså når overlevering fra deres lager sker til selvstændig fragtfører, så skifter risikoen for forsendelsen til køber.
De yder dog den service at indestå for køb op til 2.500,00 € ved at forsikre forsendelsen omkostningsfrit.
Nu tvivler jeg på at din ordre overstiger dette beløb. Udgangspunktet er dog det samme som jeg har beskrevet ovenover. Men mon ikke de godtager dit krav.
I dette tilfælde ville der være tale om Ordre public indenfor den internationale privatret. Idet sådan en regel i forbrugerkøb efter dansk ret ville være urimelig, og ville skulle tilsidesættes efter Aftalelovens § 36.
Herfor taler bl.a. at jeg kan se at man ved bestilling IKKE bliver gjort særligt opmærksom på dette.
Det ændre dog ikke på at KBL § 73 er præceptiv.
Så hvis sælgeren stiller sig på bagben overfor dit krav, så skal du altså ikke være urolig imo.
Bruger
799 indlæg
d øje med postbudet og se om han har fået ny cykel
Bruger
237 indlæg
Bruger
6462 indlæg
Buddet må vide hvor han har sat den??? EOD.
Bruger
3088 indlæg
Vi burde lave vores egen stat.
Bruger
2721 indlæg
Bruger
237 indlæg
Postbuddet har lige været forbi med min nye cykel og han undskyldte mange gange. Han var kommet til at smide den af hos cykelhandleren lige rundt om hjørnet, da han var inde med pakker til ham.
Cykelhandleren har så været så flink at samle den for mig, så det viste sig at være held i uheld.
+ til PostDK for faktisk at reagere, når man ringer ind til dem. Og + til bike-discount.de for at reagere hurtigt og på en lørdag. De kan klart anbefales hvis man skal købe ny cykel.
Bruger
1937 indlæg
Bruger
5881 indlæg
IKKE dårligt at få den samlet ; ) Koster alligevel en 500kr eller sådan.
Bruger
6708 indlæg
Nice
Bruger
1173 indlæg
#17 Alt for nice
Bruger
1537 indlæg