Efter et par forsinkelser på grund af disk crash og mere end et par appetitvækkere, kan vi i dag præsentere Daily Rush 2004 websitet. Det har været en lang proces, som har krævet megen diskussion og debat omkring indhold og præsentation i blandt os, men nu mener vi at have fundet frem til det format vi mener, kan bringe Daily Rush ind i det nye årtusind. Vi har skabt det website vi selv holder af (og trængt til meget længe), og det er vores håb, at I tager godt imod det.

Et lettere og mere luftigt Daily Rush

Det nye Daily Rush design er et endegyldigt farvel til “kasse-look’et”, som de seneste par år har præget især vores forsider. Det har været en af vores mål at skabe et lettere website, hvor elementerne har mere plads end før. Vores nyheder er fremover i et format, der bl.a. gør det muligt at inkludere citater og screenshots m.v. direkte på vores forsider.


Hvordan finder jeg rundt på Daily Rush?

Billede

Med Daily Rush 2004 siger vi også pænt farvel til vores “top-navigation”. Vores forsider er nu et indeks (implicit navigation) over vores indhold så at sige. Det er dér du finder rundt hos os. Dertil er det hensigten at du skal benytte vores “breadcrumbs” for yderligere navigation. Den højre på forsiden forsyner dig med et – efter vores mening – bedre overblik over vores indhold. her finder du lister over de seneste begivenheder her på Daily Rush.


Hvor er nogle af kanalerne blevet af?


Vi har ved samme lejlighed fjernet de kanaler, som ikke længere er aktuelle. Kanaler på Daily Rush er betinget af Jeres interesse og det er helt naturligt, at nogen spil langsomt – men sikkert – taber pusten. Du kan i dag finde følgende kanaler hos os:

  • Daily Rush – her er de generelle spilnyheder for PC og konsollerne. Denne side er klart den mest besøgte på Daily Rush og det er her du vil finde alt andet end de mere specifikke scenenyheder, som er dækket på “underkanalerne”

  • Quake 3 – Quake 3 kanalen er stadig vores største kanal baseret på et enkelt spil. Her finder du scene-nyheder der primært tager sig af Quake 3 community’et

  • WarCraft III – Denne kanal er på kort tid blevet en af vores mest populære. Er du WarCraft-spiller, så er det her det sker i Danmark. Kanalen vil indtil videre også bringe nyheder omkring Blizzards kommende MMORPG-spil, World of WarCraft og andre spil, som Blizzard står bag.

  • Hardware – Her finder du de seneste nyheder omkring hardware. Vores hardware-forum er pt. det mest populære overhovedet på Daily Rush. Vi har udvidet vores hardware-team, med er par skribenter mere.

  • Mobil services – er egentlig ikke en kanal, men en hurtigere adgang til mobil-tjenester, som er med til at financiere driften af Daily Rush.


Vi bibeholder naturligvis de eksisterende fora, hvor du har mulighed for at diskutere indenfor det emne, som interesserer dig mest. Vi har på Jeres opfordring tilføjet muligheden for at rette indlæg i tilfælde af en skrivefejl eller to.


Farvel til “skins” som vi kender det


Vi brugte i den nu pensionere version af Daily Rush meget tid på at gøre det muligt for den registrerede bruger, selv at kunne bestemme hvordan siden skulle se ud ved hjælp af “skins”. Langt de fleste igennem årene benyttet standard-udseende og vi har derfor valgt ikke at prioritere denne funktionalitet så højt. Vi har dog planlagt en “mørk udgave” af Daily Rush 2004 der vil blive introduceret på et senere tidspunkt.


Vi håber at vores vision om Daily Rush falder i Jeres smag.


Daily Rush holdet 2004

67 KOMMENTARER

  1. Jeg synes at de farver I bruger til markering af f.eks. opsumering af nyhed og omkring brugeren på forum er for svag.. lidt stærkere please..
    Ellers så er det fedt

    edit: efter noget tid så er det slet ikke et problem mere.

  2. Ser da ret nice ud. Men glæder mig også til den mørke udgave. Mine øjne er vist for følsomme? Men er sq trættende at skrue op og ned for brightness hele tiden

    Good Job!

  3. Det er sq da helt vildt flot! :o) glæder mig til igen at komme noget mere på DR!! syns det er fedt at i har droppet alle de kanaler som der alligevel aldrig skete en skid på bla. Battlefield

  4. hmm jeg kunne bestem bedre li det gamle layout og design men ok der skulle vel ske noget nyt. Håber snart det “mørke” tema kommer for alt det hvide her, gør jo ondt i øjne.

    btw følger der ikke et RSS feed med det nye site?

    eeeen ting til: det ser ud til man ikke kan rette sin hjemmeside url under ens profil.

  5. Kan også godt lide det lette design.. men det helt hvide skærer kraftigt i øjnene – specielt når man lige tabber over fra en helt mørk irc klient.. noget lyst, midtimellem (gråt) og sort, ville være at foretrække. Jeg er selv en middle-man :>

    Ville også gerne have den funktion tilbage, der gjorde at man kunne “vende” comments om.. så det ældste kom øverst, og det sidst tilføjede var i bunden – men måske er det bare et spørgsmål om tilvænning, efter at have kørt med det andet i flere år.

  6. Umiddelbart godt indtryk!
    Klart mere overskueligt og minimalistisk. Flot!

    Til jer nørder der ikke kan tåle hvide baggrunde: Sluk computeren – træk gardinerne fra og luft ud, mens i går en tur i den virkelige verden. Uden solbriller. Sæt jer evt. på en bænk et sted og læs en bog – med hvide sider!

  7. Hm, på det gamle DR havde jeg sat det op sådan at jeg fik alle post på en lang side så jeg slap for at bladre hele tiden, det er ærlig talt ret irriterende, og pt. er jeg lige stået op så det lyse design får mildest talt mig til at “misse” med øjnene.. smerten.. ARGH! men eller nice at se noget nyt og friskt :p

    [EDIT]Og så kan man rette sine fejl – Lagde osse mærke til en anden ting: Jeg har et nifty “Supporter”-tag under mit navn [/EDIT]

  8. Super lækkert.

    Rart at se at udbredelsen af standardiseret xhtml 1.0 kode fortsætter. Som alle kan observere resulterer det i et site som kører ufatteligt hurtigt.

    Thumbs up

  9. kejserens nye klæder version 2004?

    jeg syntes helt klart den gamle side var mere intressant at se på, denne er bare hvid med sort tekst jo?!

    nå men alle lader til at være total henrykte så det vil godt. men jeg er ikke så sikker på at dailyrush fremover bliver der hvor jeg prøver at finde udaf hvad der er hot i fremtiden, mere pågrund af det manglende overblik der er på spil nu som jeg ser det.

  10. Jeg tror lige jeg skal vænne mig til den før jeg sådanne rigtig udtaler mig.. men der er en ting jeg ikke kan lide.. Da jeg kom ind på siden så jeg nyheder om fx pantani osv..Hvis jeg vil have de nyheder så går jeg da på et af de nyhedsite der er så mange af efterhånden.. Jeg ved ikke om det bare er mig men den primære grund til jeg bruger dailyrush er pga hvad der sker i den store spilleverden..ikke hvad der foregår i den virkelige verden

    det var vist alt fra moi

  11. Synes jeg som den eneste at “feature” billedet i toppen på forsiden er aaaalt for stort i højden?
    Må indrømme at jeg også bedre kunne lide det gamle design. Det var lidt mere overskueligt. Nyhederne var mere adskilt fra hinanden på den gamle side, hvilket gjorde det lettere at få et overblik over hvilke nyheder man havde læst osv.
    Savner desuden yderligere mulighed for at personliggøre sitet. Var vild med muligheden for skins på det gamle site. Men giv os da i det mindste et system til filtrering af nyheder
    Og hvad med et RSS Feed!?!?

  12. Som nævnt flere gange, nogle skins med mørkere farver ville være et hit, men ser ellers pænt ud.
    Savner også funktionen så alle posts kommer på samme side i en tråd.

    Og så kunne det være nifty hvis logoet for den kanal man befandt sig på var farvet hele tiden, ligesom når man kører musen over dem

    [Edit]
    Bare fordi man kan – woho !

  13. Et lille forslag er at i på de lukkede kanalsider, i bare et par dage, skriver at kanalen er blevet lukket som følge af inaktivitet, men at hjemmesiden stadig er oppe. Da jeg havde http://www.dailyrush.dk/starcraft som startsside og så den var ikke existerende fik jeg udmiddelbart det indtryk at dailyrush var lukket. Et andet forslag er at kalde wc3 kanalen for blizzard kanalen, eftersom den alligevel skal bruges til alle blizzard spil, omend med hovedvægt på wc3.

  14. Jeg synes det nye Dailyrush er super fedt.

    Mulighed for at se alle kommentarer på en side, igen, ville dog være rart.

    Det er i øvrigt lidt synd i har fjernet muligheden for at vælge sit eget skin, og generelt gøre sitet mere personligt for en. Det er lidt som om at DR er blevet lidt mere klinisk og professionelt, og al ‘hyggen’ er blevet fjernet.

    Det gør dog ikke det store for mit vedkommende, da jeg har savnet et mere minimalistisk og gennemført design. Bl.a. i Mozilla var jeres gamle side lidt pinlig (menuer).

    Men dejligt at vågne op til sådan forfriskning, bestemt. Glæder mig til at følge med i udviklingen af sitet

  15. bwaha

    ang. design samt opbygning:
    er jeg den eneste der syntes at overskueligheden er max fucked? nyhederne fylder ALT ALT for meget evt. behold det nye system, men så lav da i det mindste en slags oversigt i toppen af siden, så man hurtigt kan overskue nyhederne (evt. noget ala http://www.warcry.com)… der er svært at finde rundt i! desuden syntes jeg at der er for lidt nyheder – på en god dag kommer der 10-15 nyheder – altså misser man er del hvis man ikke lige har tålmodighed til at klikke flere nyheder, osv.

    HVOR ER VORES “FOR THE USERS BY THE USERS” HENNE? argh skuffelse

    desuden er jeg meget skuffet over at sitet er låst i bredden (so it seems at least)- folk med små opløsninger, ikke-maximerede browsere og “foretrukne” menuen i IE får et max underligt udseende

    og hvad blev der af “+ neutral -” featuren?

    alle de forhåbninger om nye features, bedre overskuelighed samt navigation m.m. var sq lige til at lukke op og skide i!

    desuden bryd’s jeg mig heller ikke synderligt om designet! glæder mig til det nye

    hvad angår indholdet:
    jeg max skuffet over den måde i har valgt at mainstreame det hele på! i stedet for en “warcraft III” kanal, ville det så ikke være at foretrække med en RTS kanal? og en MMO/(RPG) kanal, osv… desuden vil nedlæggelsen af adskillige kanaler også betyde at der nu vil komme flere nyheder på forsiden (hvilket blot bekræfter min påstand fra tidligere!)

    igen “for the users, by the users”

    kan sq ikk komme på mere lige nu men der kommer sikkert mere

    for ikke at lyde for snobbet vil jeg dog tilføje at jeg stadig ikke syntes at der findes noget bedre alternativ i DK hvad angår nyhederne! desværre er det bare sjovest at læse en avis der er stillet godt op…

    knæk og bræk

    /over and out

  16. Umiddelbart syntes jeg det virker mere “rodet” end det gamle design.

    Nyhedsdelen er mindre overskuelig nu – hvis jeg endelig skal sætte ord på dem “fylder” de for meget.

    Delen ude i siden med forum, anmeldelser osv. er god, men der mangler lidt mere klar “definition” mellem de enkelte linier. For mig ser det lidt “kaotisk/rodet” ud.

    Dog fryder forandringen – og jeg er sikker på at med tiden bliver det rigtig godt. Enten når i har lavet nogle små rettelser, eller jeg har vendet og accepteret at så’n er det :o)

  17. #52

    sjovt?
    jeg udtrykker blot hvad jeg syntes om et stykke arbejde nogen har gjort, og kommer med kritikpunkter, som IMO er pænt konstruktive – ikke bare flame

    whine? måske ja… men hva… nu har jeg gået og hypet mig selv op til det nye forbedrede DR – og hvad får jeg? IMO får jeg den gode gamle grød, serveret i en desværre noget kringelet, u-forbedret udgave – jeg vil faktisk gå så langt som til at sige jeg er skuffet.

  18. Jeg må indrømme, at det nye layout ikke falder i min smag – sorry. Siden er sværere at overskue, bl.a. fordi:

    – Nyhedssider: Nyhederne er alt for lange, hvilket resulterer i, at nyhedssiderne bliver meget lange og uoverskuelige. Jeg foretrækker et kort resumé, hvorefter man kan klikke ind for at læse hele nyheden. Resuméet må gerne være understøttet med et billede.

    – Nyhedssider: De lyse farver er sikkert ok, men jeg synes, at links-farven er meget dominerende – også fordi der er valgt at bruge understregning. Når man skimmer ned over siden er det ikke overskrifterne, der fanger øjet, men links’ene. De giver et “rodet” look.

    – Nyhedssider: Det kan godt være, at “kasser” er yt i jeres øjne, men en linie mellem hver nyhed kunne måske give mere overskuelighed.

    – Det kunne være en god idé med et skin med mørkere farver og evt. med lidt bedre inddeling, så folk selv kan vælge, hvordan deres side skal se ud.

    – Forum: Savner “Vis alle kommentarer på én side” muligheden.

    – Forum: Jeg synes, at #0 indlæggene godt kunne se anderledes ud end kommentarene dertil. Hver gang man kommer ind på “næste side”, begynder man at læse #0, som om det er en kommentar, fordi der ikke er ret meget skel mellem dem og #0.

    Sorry for denne lange smøre, men jeg ville lige give min mening til kende.
    Jeg skriver sikkert det samme som mange andre, men har ikke lige haft tid til at læse alle indlæggene igennem, så dette er min umiddelbare mening.

  19. Ser da fint ud – den er ikke så tung som før

    Glæder mig også til ikke at se Dailyrush nyheder efter jeg er gået i seng og lukker øjnene !

  20. Ret uoverskueligt ift den gamle side.
    Især er resuméerne alt alt alt for lange… 3-5 linier max… så burde man kunne få en ide om hvad det handler om, og klikke videre ind på den…

    IMO virker oversigten i venstre side heller ikke særlig godt. for uverskuelig, for mange ting der ligner hinanden til man kan få hold på det.

    Der er mange som siger “jeg skal måske lige vende mig til det”, men en god side er vel netop kendetegnet ved at den er intuitiv og kan bruges fornuftigt uden nogen tilvænning ?

  21. Synes det virker som om der er overvægt af “småsure” kommentarer, hvilket jeg tror skyldes at folk der er tilfredse ikke føler så megen trang til at ytre sig … personligt synes jeg det er en forbedring – især på design fronten, hvor der på trods af længere nyheder på forsiden er kommet højere “hurtig-læsbarhed” ved scrollning, fordi overskrifter er blevet større og nyhederne layout mæssigt kan variere meget mere.

    Umiddelbart sad jeg lidt og tænkte “eh alle de der features?” og “eh hvordan fanden kommer jeg rundt her”, men det er kun i kraft af at der har været så megen fokus i fora på NYE features (fremfor forbedrede af slagsen), og at det med at finde rundt på daily rush 2.0 var FOR let – vejene optog simpelthen for meget plads i forhold til bygningerne, for at kringle en klam analogi ned over webdesign.

    Alt i alt pisseflot arbejde – nyder den lyse forside hver gang (var selv bruger af mørk blå før) … til de der er ved at kløjs i de hvide farver – tror i ville få et flip hvis i sneg jer til at kigge ud af jeres mørke hule… solskin er meget lysere end det her! Et andet tip kunne være om ikke man skulle overveje brightness på sin monitor, eller lære at tænde en lampe i nærheden for at undgå eye strain.

  22. Stadigvæk med fora/boards listen

    hvis jeg står i HW kanalen og vælger “board liste” ryger jeg ind i HW forummet/boardet. og ikle ind på board listen.

    Det gamle DR havde samme fejl

  23. jeg savner mit gode gamle dystre DR…

    ville oss’ gerne lige ha den funktion der gør det muligt at se alle indlæg på en gang tilbage… det er for nederen at skulle klikke hele tiden hvis man bare vil scrolle ned gennem de tråde med mange indlæg…

    med risiko for at lyde som en kæmpe nørd vil jeg oss’ lige tilføje at det nye lyse design måske er lige lidt for overdrevet… det gør ihvertfald siden uegnet til de sene mørke nattetimer for mit vedkommende… man skal nok lige ha’ tændt lidt lys i rummet hvis man overvejer at gå herind…

    skynd jer med et lidt mørkere tema!

  24. Det er da et pnt design. Nu har jeg læst et par posts med at folk gerne vil have kasser tilbage. Det er da noget ævl Man kunne nærmest gå hen og blive helt klaustrofobisk på det gamle site, er vild med luften. Det er blevet meget mere læsbart i mine øjne i hvert fald. Jeg savner dog (som så mange andre) meget “vis alle kommentarer på en side”-tingen. Godt arbejde…

  25. Savner nogen småting…
    At man kan se alle kommentarerne på en side, og at man når man glugger screens kan gå frem og tilbage… Vil være lidt nemmere at bladre i dem i hvert fald