Små fire år efter forgængeren, hvis vi ikke tæller de mange opdateringer og “Enhanced” versioner, er CDProjekt klar med Witcher 2, der nok engang sætter dig i støvlerne på witcheren Geralt of Rivia. Kongemord, monsterjagt og krig er på dagsordenen, men kan polske CDProjekt leve op til deres succesfulde startskud?

Dine valg ændrer historien

Witcheren Geralt sidder i et fængsel foran en mand ved navn Vernon Roche. Geralt er blevet fængslet for mordet på landets konge, men du erfarer hurtigt på første hånd, at en anden witcher er ansvarlig for det royale mord og at du har fået skylden. Geralt ender dog med at overbevise Roche om sin uskyld og sammen med Roche og hans smækre magikertøs, Triss, bryder han ud af fængslet og drager mod byen Flotsam, i jagten på at indfange den rigtige morder og rense sit navn. Ud over problemet med sit rygte, slås Geralt også med hukommelsestab og har umiddelbart kun vage minder om en kvinde ved navn Yennefer. Han har med andre ord nok at se til og da Geralt lander i Flotsam, har han blot taget de første, spæde skridt på en lang, personlig og omfattende rejse.

BilledeBillede

Der er mange himmelvendte tommefingre at placere foran spillets historie. Den største af dem alle er hvor personlig den føles, baseret på de valg du foretager. Ikke alene stiller den dig ofte overfor nogle uhyre vanskelige valg; dine valg ændrer også historiens gang ganske radikalt, mere end noget andet rollespil i lang tid. Historien er groft sagt opdelt i tre akter og hele andet akt formes ud fra dine valg mod slutningen af første akt, ligesom dine valg har også dybtliggende konsekvenser for bl.a. spillets afslutning. Som sagt er det heller ikke lette valg du bliver stillet overfor; at beslutte hvem der lever og dør eller hvem du allierer dig med, er hverdagskost. Selv om du ikke direkte har kontrol over andre end Geralt, render du ofte rundt sammen med en gruppe karakterer, hvis personligheder, omend de ikke er så sprudlende som genrens bedste, alle er forskellige uden at være karikerede eller tegneserieagtige. Og mens du oplever visse dele af historien en tand for langt fra sagens kerne, leverer den stadig mange slagkraftige momenter og er værd er gennemspille flere gange. Faktisk skal du minimum op tre-fire gennemspilninger, før du har været nogenlunde omkring det hele.

BilledeBillede

Har du ikke spillet forgængeren, bør du forberede dig på ikke at kunne følge med i alt hvad der foregår fra starten, ligesom du også misser muligheden for at importere et gemt spil herfra. Hvad en witcher er, hvem Yennefer (kvinden, som alt Geralt’s hukommelsestab synes at dreje sig om) eller hvordan mennesker, dværge og elvere lever sammen, forklares først løbende og du er lovligt undskyldt for at være lidt fortabt i starten. Et andet minuspunkt er, at historien forlader sig kraftigt på overraskende afsløringer hen mod sin slutning, men til sidst går det nærmest helt over gevind, når den ene sandhed begynder at erstatte den anden. Slutningen er god, men ikke komplet tilfredstillende, da den kun afslutter en lille del af det enorme komplot som historien skriver sig selv ind i til slut. Witcher 2 er et langt spil – 20-35 timers penge, afhængig af hvor sulten du er efter sidemissioner – men alligevel lader den til at runde sig selv af hurtigere end hvad godt er.

12 KOMMENTARER

  1. hader os interface for ofte

    et par af mine minusser ( specielt ved alc spec )

    – tar for lang tid at drik potions
    – potions kan udløbe selv med max duration i cutscenes/mellem sekvenser.
    – at jump midt in i en gruppe ved tilfældighed af random target.

    + når først man kommer over sværheds graden så kører det os. minder for mig meget som da jeg skulle lære at spille demon’s soul hvor awesome det var endelig at ha styr på kampene.

  2. Hvor meget bedre er det end det første.

    For det er nok de værste penge jeg har lagt ud endnu. Det røg godt nok hurtigt af maskinen igen.

    Men 2’ern ser fedt ud og lyde godt. Men der var også mange der roste det første :)?

  3. Det var på tide med en anmeldelse.

    Men jeg venter nok et par mdr. endnu med at spille den helt færdig. Så kan de også nå at få lavet nogle flere patches dertil.

    Men den slår helt afgjort Dragon Age 2.

  4. Ku faktisk bedre li’ crafting i TW1.

    Efter deres enhanced edition hvor crafting systemet fik et ansigtsløft og tilføjede features, virkede det faktisk super godt.

  5. Spillet er klart bedre end 1eren som jeg dog også var ret glad for. Det er afgjort et frisk pust indenfor rollespilsgenren både hvad angår historie, design og styring.

    + Det grove og sjofle sprog er en sand fornøjelse. Jeg skraldgrinede af præsentationen af ens modstandere til nævekamp og tilråbene der. Under en syg syg samtale med en flok dværge som man tager på druktur med kom jeg til at spytte kaffe udover min skærm.

    + Sværhedsgraden. Man bander noget i starten men det er sjovt at mestre spillet.

    + Valg som man har svært ved at gennemskue konsekvenserne af.

    – At det er den samme hukommelsestab historie fra 1eren, det ville være sjover at kunne designe sin egen char eller idet mindste have en ny helt.

  6. #8 what the?

    Well jeg er lige begyndt på at spille den første Witcher igennem, damm det er fedt. Derefter er det i gang med nummer 2 så mange gode timer forude elsker de spil.

  7. Witcher 2 er uden sammenligning det fedeste spil jeg har spillet i mange år.

    Det er fantastisk at man som 27 årig bare går og venter på at få fri fra arbejde så man kan komme hjem og spille igen – til STOR irritation for prinsessen herhjemme.
    Troede aldrig jeg skulle finde så stor glæde for et PC spil igen

    God anmeldelse. Dog mht til kritikken af interfacet, synes jeg man vender sig til lige at kigge sine Diagrams ol igennem inden man går igang med at crafte. OG mht til ansigtsmimikken er det faktisk ikke noget jeg har bidt mærke i – men det kan være jeg kommer til det nu

    Btw – kamp med større grupper bliver en del nemmere når man vender sig til at bruge ‘Lock target’ funktionen (Alt knappen)